Gå til indholdet 
Når man som pårørende skal deltage i en urnenedsættelse på en skovbegravelsesplads, kan det være rart at vide, hvad der venter. Mange har erfaring med en traditionel bisættelse i kirken, men færre ved på forhånd, hvordan selve urnenedsættelsen i skoven foregår.
En skovbegravelse er en urnenedsættelse i et godkendt skovområde. Gravstedet ligger ved et udvalgt træ, og skoven danner en naturlig og rolig ramme om afskeden. Forløbet kan være enkelt og stille, men det kan også gøres mere ceremonielt med ord, sang, musik eller en præst, hvis de pårørende ønsker det.
Her får du et overblik over, hvordan en skovbegravelse typisk foregår, hvad du kan forvente som deltager, og hvilke muligheder de pårørende har for at sætte sit eget præg på urnenedsættelsen.
Hvad er en skovbegravelse?
En skovbegravelse er en urnebegravelse, hvor afdødes aske nedsættes i en urne på en skovbegravelsesplads. Urnegravstedet er placeret i skoven ved et træ, og gravstedet bevares som en naturlig del af skovbunden.
Det betyder også, at en skovbegravelse adskiller sig fra et traditionelt gravsted på en kirkegård. Der er ikke blomsterbede, gravsten, kranse, lys eller løbende pasning. I stedet er det årstiderne, blade, mos, anemoner og stilhed, der danner rammen om gravstedet. På mange skovbegravelsespladser er det muligt at markere gravstedet med en diskret mindeplade, der ligger fladt i skovbunden.
Fra kirke eller kapel til urnenedsættelse i skoven
Mange skovbegravelser begynder med en almindelig bisættelse i kirke, kapel eller hos bedemanden. Her samles familie, venner og bekendte ofte til den større afsked med salmer, musik, taler, blomster og eventuel medvirken fra en præst.
Efter bisættelsen bliver kisten kørt til krematoriet. Det tager normalt 8-14 dage før urnen er klar til at blive nedsat.
For nogle familier betyder det, at urnenedsættelsen bliver en mere stille og intim afslutning, hvor kun de nærmeste deltager. For andre bliver urnenedsættelsen den primære ceremoni, særligt hvis der ikke har været en traditionel bisættelse eller borgerlig kisteceremoni inden.
Forløbet afhænger i høj grad af afdødes ønsker og de behov, der føles mest naturligt for familien.
Hvor mange deltager typisk i en urnenedsættelse?
Antallet af deltagere varierer meget.
Hvis der allerede har været en bisættelse eller en kisteceremoni, vælger mange familier, at urnenedsættelsen i skoven kun foregår med den nærmeste familie. Det kan være ægtefælle, børn, børnebørn, søskende eller få nære venner.
Hvis der derimod ikke har været en større ceremoni forud, kan urnenedsættelsen i skoven samle en bredere kreds af familie, venner og bekendte. I de tilfælde kan urnenedsættelsen få karakter af en egentlig mindehøjtidelighed i naturen.
Det vigtigste er, at familien vælger den form, der passer til afdøde og til de efterladte. En skovbegravelse kan både være ganske enkel og meget personlig.
Hvem står for det praktiske?
Det praktiske omkring urnenedsættelsen afklares på forhånd med den driftsansvarlige på den pågældende skovbegravelsesplads.
Inden dagen aftales det blandt andet:
- Hvem der medbringer eller overleverer urnen.
- Hvem der bærer urnen frem til gravstedet.
- Hvem der nedsætter urnen.
- Hvem der dækker graven.
- Om skovfogeden skal deltage.
- Om bedemanden skal deltage.
- Om der skal siges nogle ord, synges, bedes eller spilles musik.
- Om familien ønsker at være alene ved gravstedet.
Næsten alle familier vælger selv at nedsætte urnen og hvis man ikke selv kan eller ønsker det, så kan skovfogeden forestå urnenedsættelsen.
Hvordan foregår selve urnenedsættelsen i skoven?
Gravstedet er forberedt på forhånd, der er grandækket eller pyntet med årstidens grene og løv.
Forløbet kan være meget enkelt:
- Familien samles ved gravstedet.
- Urnen bæres frem.
- Der siges eventuelt nogle ord.
- Urnen nedsættes i jorden.
- Graven dækkes.
- Deltagerne står måske et øjeblik i stilhed, inden man går tilbage.
Nogle vælger at gøre ceremonien mere personlig. Det kan være med en tale, et digt, en bøn, en sang eller akustisk musik. Nogle vælger, at flere pårørende siger noget. Andre foretrækker stilheden og skovens lyde.
Der er ingen faste regler for, hvor meget eller hvor lidt der skal ske, så længe forløbet respekterer skoven, skovbegravelsespladsens rammer og de gældende regler.
Skal præsten være med?
Mange familier vælger en kirkelig bisættelse i kirke eller en borgerlig ceremoni fra et kapel først, hvorefter urnen senere nedsættes i skoven.
En præst kan godt medvirke ved en urnenedsættelse i skoven, hvis familien ønsker det, og præsten er indforstået med rammerne.
Hvad må man tage med i skoven?
Det er vigtigt at huske, at en skovbegravelsesplads skal fremstå som en naturlig del af skoven. Derfor må man ikke efterlade blomster, lys, kranse, potter, sten eller anden pynt ved gravstedet.
Hvis der medbringes blomster, lys eller lignende til selve ceremonien, skal det fjernes igen bagefter. Skoven skal efterlades, som man fandt den.
På mange skovbegravelsespladser kan gravstedet i stedet markeres med en diskret mindeplade, der ligger fladt i skovbunden. Det giver de pårørende et konkret sted at vende tilbage til, uden at gravstedet mister sit naturlige udtryk.
Hvad skal man have på til en skovbegravelse?
Der er ikke særlige krav til påklædning, men det er en god idé at tænke både respektfuldt og praktisk.
Mange vælger mørkt eller afdæmpet tøj, som ved en traditionel bisættelse. Men fordi ceremonien foregår i skoven, bør man også vælge fodtøj, der passer til skovbund, grus, græs, fugtigt vejr eller ujævnt terræn.
Det kan være en god idé at medbringe:
Praktiske sko eller støvler.
En varm jakke eller regntøj afhængigt af vejret.
Paraply, hvis der er udsigt til regn.
Et diskret siddeunderlag, hvis man ved, at man har behov for at sidde.
Skovens rammer er smukke, men de er også naturlige. Derfor kan vejret og årstiden have betydning for oplevelsen.
Kan man holde en ceremoni med kiste i skoven?
Selve begravelsen på en skovbegravelsesplads er en urnenedsættelse, ikke en kistebegravelse. Men det er muligt at holde en afskedsceremoni med kiste i skoven, inden kisten køres til krematoriet.
En kisteceremoni i skoven kan minde om en borgerlig ceremoni i et kapel, hos bedemanden eller et andet sted. Forskellen er, at skoven danner rammen om afskeden. Familien kan ofte selv være med til at præge ceremonien med ord, musik, blomster, lys og personlige indslag.
Efter ceremonien bæres kisten til rustvognen, hvorefter kisten køres til krematoriet. Senere, når urnen er klar, kan urnen nedsættes på skovbegravelsespladsen.
Læs mere om kisteceremoni i skoven.
En rolig og personlig afslutning
For mange pårørende bliver urnenedsættelsen i skoven en stille og meningsfuld afslutning. Skoven skaber en anden stemning end kirken, kapellet eller kirkegården.
Det kan være medvirkende til at gøre afskeden enkel, nærværende og meget personlig. Nogle oplever det som en trøst, at gravstedet ikke kræver pasning, men i stedet bliver en naturlig del af skoven. Andre finder ro i at kunne vende tilbage til det samme træ og mindes afdøde i naturens egne omgivelser.
Som pårørende behøver du ikke kende alle detaljer på forhånd. Det vigtigste er at vide, at forløbet kan tilpasses familien, og at der er mulighed for både en stille urnenedsættelse og en mere ceremoniel afsked.
Ofte stillede spørgsmål om skovbegravelse og urnenedsættelse
En skovbegravelse foregår som en urnenedsættelse på en godkendt skovbegravelsesplads. Deltagerne mødes typisk ved skoven, hvorefter man går samlet til det forberedte gravsted ved det valgte træ. Her nedsættes urnen, graven dækkes med skovmuld, og familien kan vælge at sige nogle ord, synge, bede, spille akustisk musik eller blot stå sammen i stilhed.
Som pårørende kan du forvente en rolig og naturnær afsked. Ceremonien kan være kort og enkel eller mere personlig med taler, sang og musik. Ofte deltager den nærmeste familie, men nogle vælger også at invitere en bredere kreds af venner og bekendte. Det afhænger især af, om der allerede har været en bisættelse eller anden ceremoni forud.
Ofte ja. Mange vælger først en bisættelse i kirke, kapel eller hos bedemanden, og derefter finder urnenedsættelsen sted i skoven, når urnen er klar. Men urnenedsættelsen kan også være den primære ceremoni, hvis familien ikke ønsker en traditionel bisættelse.
Det varierer meget. Hvis der har været en større ceremoni forud, er urnenedsættelsen ofte mere intim med kun de nærmeste. Hvis urnenedsættelsen er den primære afsked, kan der være flere deltagere, for eksempel både familie, venner og bekendte.
Det kan præsten være, hvis familien ønsker det, og det er aftalt på forhånd. En skovbegravelse kan både være kirkelig og borgerlig. Mange holder den kirkelige højtidelighed i kirken først og nedsætter senere urnen i skoven.
Det bestemmer familien. Skovfogeden kan modtage deltagerne og vise vej til gravstedet, og skovfogeden kan også hjælpe med det praktiske omkring urnenedsættelsen. Familien kan også vælge at være alene ved gravstedet.
Ja. Familien kan selv vælge, hvem der skal nedsætte urnen. Det kan være en pårørende, bedemanden eller skovfogeden. Det aftales på forhånd.
Som udgangspunkt må der ikke efterlades blomster, lys, kranse, potter, sten eller anden pynt ved gravstedet. Skovbegravelsespladsen skal fremstå som en naturlig del af skoven. Eventuelle blomster eller lys, der bruges under ceremonien, skal fjernes igen bagefter.
På mange skovbegravelsespladser er det muligt at markere gravstedet med en diskret mindeplade, der ligger fladt i skovbunden. Det afhænger dog af den enkelte skovbegravelsesplads’ regler.
Nej, selve begravelsen på en skovbegravelsesplads er en urnenedsættelse. Der kan dog afholdes en afskedsceremoni med kiste i skoven, hvorefter kisten køres til krematoriet. Senere kan urnen nedsættes i skoven.
Vælg tøj, der både er respektfuldt og praktisk. Mange vælger mørkt eller afdæmpet tøj, men praktisk fodtøj er vigtigt, fordi ceremonien foregår i naturen. Skovbunden kan være fugtig, ujævn eller mudret afhængigt af årstiden.