Guidet fremvisning af Kelstrup Skovbegravelsesplads
Tilmelding
Der er ikke flere pladser til dette arrangement.
Under fremvisningen vil vi fortælle om baggrunden for skovbegravelsespladsen, området for skovbegravelsespladsens beliggenhed i Kelstrup Skov og den nærliggende Kelstrup Strand. Vi giver en introduktion til konceptet skovbegravelse, herunder muligheder for at reservere og forhåndserhverve gravsteder til anvendelse for urnenedsættelse.
Efter fremvisningen vil det være muligt at stille de spørgsmål, som måske ikke blev afklaret under fremvisningen.
Alle er velkommen til at deltage, og vi ser frem til at vise jer rundt.
Bemærk: Tilmelding er en hjælp, men ikke nødvendig. Ved tilmelding får man besked om ændringer eller aflysning pga. vejr og eller andre omstændigheder.
Husk også godt fodtøj, egnet til årstiden.
Mødested:
På parkeringspladsen ved indgangen til skovbegravelsespladsen, Fredskovvej 8, 6100 Haderslev. Herfra gås der samlet ind på skovbegravelsespladsen.
Vi henleder opmærksomheden på, at Fredskovvej 8, 6100 Haderslev er en ny adresse.
Google maps er opdateret, men mange GPS’er er ikke. Derfor følg gerne dette link: gå til Google maps.