Søg
Close this search box.

Besøg skovbegravelsespladsen på egen hånd

 På landets skovbegravelsespladser har du mulighed for at besøge skoven og den pågældende skovbegravelsesplads på egen hånd. Samtlige fire årstider i skoven har deres egne unikke særpræg og kendetegn, der gør de danske skove til destinationer, der byder på forskelligartede oplevelser og sanseindtryk hele året igennem. 

Oplev skoven på egen hånd

På samtlige af landets skovbegravelsespladser har du og familien altid mulighed for at aflægge et besøg i skoven og på skovbegravelsespladserne på egen hånd. Få en aktiv dag med din bedre halvdel, børnene eller måske hunden, og nyd de mange sanseindtryk, som Danmarks skove har at byde på om foråret, sommeren, efteråret og i vintermånederne. Skovbegravelsespladserne er anlagt i fredskov, hvilket betyder at der er adgang for alle fra kl. 6 om morgenen og til solnedgang året rundt.

Uanset årstid er der en helt speciel stemning i de danske skove. Det orangebrune tæppe af nedfalden løv og blade om efteråret, og de nøgne stammer og grene, hvor efterårets bidske vindstød skaber et orkester af knirke- og knagelyde i de over hundrede år gamle træer. Ligesom en vandretur ved stranden en stormomsust efterårsdag har sin helt egen charme kontra sommermånedernes solbadning og kølende bølger, så gør det samme sig gældende for et besøg i skoven. Skoven indbyder til oplevelser på alle årstider. I det tidlige forår kan man nyde hvordan alting spirer i skovbunden, og de grønne blade vender retur til trækronerne. Afhængig af årstid kan der ligeledes være mulighed for at plukke svampe, bær eller samle kastanjer.

Besøg i skoven

Skoven byder velkommen til mange oplevelser

Har du et familiemedlem eller en pårørende, der er begravet på skovbegravelsespladsen, kan man skabe en familiedag, hvor man afholder en picnic i skoven med medbragt forplejning i form af mad og drikke. Mange vælger at gøre dette til en årligt tilbagevendende tradition, hvor der er mulighed for en hyggelig dag i skoven sammen med familie og pårørende, og samtidig dele minder og historier om afdøde i skovens stille ro. Sådanne picnics hilses velkommen på skovbegravelsespladserne, så længe at I selvfølgelig husker at rydde pænt op bagefter.

I umiddelbar nærhed af skovområderne, der er udstykket til skovbegravelse, er der på de fleste lokationer ligeledes seværdigheder og oplevelsesmuligheder, som er værd at gøre til en del af besøget af skoven. Ved Øland Skovbegravelsesplads finder man f.eks. Glarborgen, der er et 3 ha stort aktivitets- og oplevelsesområde i Øland Skov. Tæt på Havnø Skovbegravelsesplads i Havnø Lund finder man den historiske Havnø Mølle, der er Nordjyllands ældste aktive vindmølle og et populært udflugtsmål. Ligeledes findes der i mange af disse skovområder fredede gravhøje tilbage fra bronzealderen.

Som et alternativ til de offentlige guidede fremvisninger af skovbegravelsespladserne, foretrækker nogle at opleve den helt specielle stemning af ro og fred på skovbegravelsespladsen på egen hånd. Nogle vælger endda begge dele ved måske først at deltage i en fremvisning på en af skovbegravelsespladserne, og eventuelt få afklaret nogle af de spørgsmål man måtte have i forbindelse med f.eks. skovbegravelse, mindeceremoni, urnenedsættelse, fredningsperiode, osv. Herefter har man så mulighed for selv at tage i skoven for at opleve den enkelte skovbegravelsesplads på egen hånd, og i ro og mag vælge det træ, hvor man ønsker at blive stedt til hvile, når den tid kommer. Det er muligt at notere nummeret, som er monteret på et skilt på selve træet, og derefter reservere eller erhverve urnepladsen direkte via Skovbegravelse Administrations online bookingsystem.

Oplev skoven og skovbegravelsespladserne på egen hånd – lige når det passer dig.