Begrebet fredskov dækker over et skovområde og areal, der er udstukket til altid at huse skov, og som er beskyttet mod rydning, forhugning, kreaturgræsning m.v. Op til 10 % af et fredskovsareal kan bruges til anden anvendelse.
Der er forbud mod udstykninger, husdyrhold, byggeri (driftsbygninger der er nødvendige for skovens drift er fritaget, ligeledes er bygninger der tilgodeser friluftslivets interesser for børn og unge) og terrænændringer af forskellig art.
Både offentligt ejede skove og privatejede skove kan være omfattet fredskovspligten.
Fredskovsforordningens oprindelse
Op imod 85 % af dansk skovareal er i dag dækket af fredskov. Sådan har det ikke altid forholdt sig.
I begyndelsen af 1800-tallet havde raserende krige, stigende befolkningstal og mangel på andre energikilder end træ, efterladt en stor del af de oprindelige danske skovområder golde og ryddede. På den tid var det bønderne, der ejede lavskoven, og adlen og kongen ejede højskoven. En del af grunden var ligeledes at der ikke fandtes et skovvæsen, der tog vare på skoven. Dette var blevet forsøgt i 1760erne hvor tyskeren Johann Georg von Langen var hentet til Danmark for at organisere skovdriften.
Disse problemer fik det nye begreb ”fredskov” til at florere, idet Danmark på dette tidspunkt kun var dækket af 3-4 % skov.
I 1805 etableredes fredskovsforordningen af Christian d. 7. Forordningens grundlag og formål var at beskytte og bevare de tilbageværende skovområder samt at etablere nye arealer med skov i de danske landskaber. Fredskovsforordningen blev ligeledes skabt for at opdele landet i rene landbrugsområder og rene skovområder. På mange måder var det en videreførelse af landboreformerne 40 år tidligere.
I forbindelse med fredskovsforordningen blev det samtidig vedtaget at private jordejere kunne få tilskud til skovplantning. Tilskuddet var dog betinget af at de pågældende jordejere forpligtede sig til at drive permanent skovdrift på de udstukne områder. Disse nye skovområder, der langsomt skød frem i den første halvdel af 1800-tallet, kan betegnes som de første danske fredskove og fostret af den deraf følgende fredskovspligt.
Fredskov og fredskovspligt
Essensen af fredskov er at der skal foretages nyplantning, hvis der fældes træer. Dette er med til at sikre vedvarende skovdække. Fredskov betyder at der inden for 10 år skal være en bevoksning på vej, der kan udvikle sig til højstammet skov. Kun forhold af betydning for driften af skoven kan give grund til at holde et område friholdt for træopvækst. I forbindelse med kraftige storme der forårsager væltede træer i skoven, har skovejeren pligt til at reetablere fredskovsområdet med nyplantning.
Ca. 85 % af det samlede danske skovareal er i dag dækket af fredskov, hvilket svarer til ca. 14 % af Danmarks samlede areal.
De fleste private skove og alle offentlige skove er fredskov, og skovejerne er forpligtet til at anvende de pågældende arealer til skovbrugsformål, og til at dyrke dem efter skovlovens krav om alsidig skovdrift. Sårbare naturtyper i fredskovsområder skal bevares. Dette kan f.eks. være moser, enge, heder og vandhuller. På sådanne områder må der hverken opdyrkes eller afvandes. Sådanne områder er ligeledes beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3 eller skovlovens § 28 .
Det er tilladt for offentligheden at færdes i offentligt ejede skove hele døgnet. I privatejede skove må man færdes fra kl. 06:00 til solnedgang. Det er kun tilladt at færdes til fods eller på cykel, og skovveje og stier skal følges. Skiltningen i privatejet skov skal følges og respekteres. Adgangen til privatejede skove kan forbydes eller begrænses på dage, hvor der f.eks. holdes jagt. I områder af både offentlige og privatejede skove, hvor der er intensivt skovarbejde, kan adgangen til skoven forbydes eller begrænses.
Juletræer og pyntegrønt må dyrkes på højst ti procent af fredskovens areal, for at opfylde kravet om alsidig skovdrift.
Skovloven regulerer anvendelsen af fredskove.
Formålet med fredskovspligten er med Skovloven at sikre skov i Danmark med de deraf følgende samfundsværdier: træ til industri og byggeri, miljøvenligt brændstof, landskabelig skønhed, levesteder for dyr og planter, grundvandsbeskyttelse, CO2-binding, bevaring af fortidsminder og muligheder for befolkningens friluftsliv. Et andet formål er ligeledes at sikre de tre ben: Økonomiske, økologiske og sociale interesser.
Arealer, der er omfattet af fredskovspligten, skal vedvarende holdes bevoksede med træer, som danner eller inden for et rimeligt tidsrum vil danne tætsluttet skov af højstammede træer. Træerne må ikke fældes, før de er hugstmodne, og samtidig skal skovejeren sørge for reetablering af ny skovvækst på de områder, hvor der foretages skovhugst. Tyndingshugst er tilladt i fredskove. Fredskovspligten omfatter dermed at der plantes nyt efter en afdrift.
Fredskovspligten indebærer også beskyttelse af fredskovenes andre naturtyper, som f.eks. de førnævnte hede- og moseområder. Fredskovene rummer med deres lovfæstede kontinuitet gode muligheder for at sikre biodiversitet, forudsat at driften tilrettelægges med dette formål for øje.
Skovbegravelse og fredskov
Skovbegravelse i Danmark er blevet et populært alternative til traditionelle kirkelige begravelser. Alle danske skovbegravelsespladser er anlagt i fredskov, der dermed er underlagt den over 200 år gamle fredskovspligt. Den eneste nuværende undtagelse er Paradisbakkerne Skovbegravelse på Bornholm, hvor knap en fjerdedel af den 270 hektar store skov er fredet. Resten anvendes til skovbrug.
Ved besøg og færdsel på skovbegravelsespladser i fredskove gælder de samme retningslinjer som ved almindelig færdsel i fredskov. Man må dog kun færdes til fods på selve skovbegravelsespladsen.
For urnegravstederne på en skovbegravelsesplads gælder nedenstående forhold:
• Gravstederne er fredet i min. 10 år
• Gravstederne kan forlænges fra starten, senere eller ved udløb
• Skovbegravelsespladserne er kun for urner, som nedsættes omkring de store træer
• Der vil ikke være anden beplantning end den for skoven naturligt forekommende
• Der må ske diskret markering af urnegravstedet med en mindeplade i A5-størrelse, der kan f.eks. påføres navn eller initialer og datoer. Mindepladen lægges fladt i skovbunden eller der kan hænges en mindeplakette nænsomt på træet
• Alle, der ønsker det, kan erhverve et gravsted på skovbegravelsespladserne, og det gør ingen forskel om du er medlem eller ikke er medlem af den danske folkekirke
Danske skovbegravelsesplader anlagt i fredskov
Nedenfor vises en liste over de nuværende og kommende skovbegravelsespladser i Danmark, der alle er, eller vil blive, anlagt i fredskov:
• Stensballegaard Skovbegravelse (Stensballegaard Skov)
• Ledreborg Skovbegravelse (Lille Knapsø Bakkeskoven)
• Saltø Skovbegravelse (Borgnakke Skov)
• Clausholm Skovbegravelse (Mygind Skoven)
• Selsø Skovbegravelse (Østskoven)
• Petersgaard Skovbegravelsesplads (Vintersbølle Skov)
• Havnø Skovbegravelsesplads (Havnø Lund)
• Kattrup Skovbegravelse (Møllervænge Skov)
• Hostrup Hovedgaard Skovbegravelsesplads (Bøgeskoven på Sdr. Lemvej ved Hostrup)
• Hjedsbæk Skovbegravelsesplads (Hjedsbæk Plantage)
• Margård Skovbegravelsesplads (Margård Skov)
• Rathlousdal Skovbegravelsesplads (Vejlskoven)
• Vejstrupgaard Skovbegravelsesplads (Lillemølleskoven og Strandskoven)
• Øland Skovbegravelsesplads – Øst og Vest (Øland Skov)