Parkering og praktisk info for Petersgaard Skovbegravelsesplads
Nedenfor finder du en række nyttige oplysninger vedrørende parkering, toiletforhold og muligheder for afholdelse af mindesammenkomst.
Parkering
Det er muligt at parkere lige ved skovbegravelsespladsen på parkeringspladsen ved spejderhytten Dehnshytten (Strandgaardsvej 30, 4760 Vordingborg). Man kan også parkere på p-pladsen ved skovleddet tæt på Nyråd hovedgade og gå de 2 km til skovbegravelsespladsen. P-pladsen ligger på venstre hånd lige inden Vintersbølle Skovvej 18, 4760 Vordingborg.
Åbningstider
Der er adgang til skovbegravelsespladsen året rundt fra kl. 06:00 og til solnedgang.
Nærmeste toilet
Det er muligt at benytte den udendørs toiletbygning ved Dehnshytten (Strandgaardsvej 30, 4760 Vordingborg).
Parkering ved besøg og urnenedsættelse
Det er muligt at parkere lige ved skovbegravelsespladsen på parkeringspladsen ved Dehnshytten – Strandgaardsvej 30, 4760 Vordingborg. Fra Dehnshyttens p-plads er der 100 meter til fods til skovbegravelsespladsen via en gangfast sti. Se her for detaljeret rutevejledning.
Man kan også parkere på p-pladsen ved skovleddet tæt på Nyråd hovedgade og gå de 2 km til skovbegravelsespladsen. P-pladsen ligger på venstre hånd lige inden Vintersbølle Skovvej 18, 4760 Vordingborg. Se her for detaljeret rutevejledning.
Af hensyn til andre besøgende i skoven ønsker vi at begrænse kørsel mest muligt. Gangbesværede kan, hvis det er nødvendigt, køre igennem skoven ad Vintersbølle Skovvej og ned til vendepladsen ved skovbegravelsespladsen. Se skovkortet for detaljeret beskrivelse.
Ophold i skoven
Der er jf. skovloven offentlig adgang til skoven på stier og veje fra kl. 6.00 til solnedgang. I Vintersbølle Skov kan man færdes frit i det udpegede skovstykke, men selvfølgelig med respekt for, at det er en gravplads.
Affald
Det er muligt at henkaste affald i de opstillede affaldscontainere ved Dehnshytten.
Toiletforhold
Der er mulighed for at benytte den udendørs toiletbygning ved Dehnshytten på Strandgaardsvej 30, 4760 Vordingborg.
Mindesammenkomst på Holberggård
I forbindelse med urnenedsættelsen eller besøg på skovgravpladsen kan mindesammenkomsten afholdes på Holberggård. Holberggård ligger smukt omringet af marker med kun 2 min. kørsel til Vintersbølle Skov. På www.holberggaard.dk finder man kontaktinformation samt mulighed for at reservere værelser og måltider.
Mindesammenkomst i skoven
Der er også mulighed for at afholde en mindesammenkomst i skoven. Man er velkommen til selv at medbringe kaffe o. lign.
Der skal dog tages hensyn til andre besøgende i skovbegravelsesområdet og reglerne ifølge Skovloven i det hele taget.
Rutevejledning
Petersgaard Skovbegravelse, Strandgaardsvej, Vordingborg, Danmark
Dehnshytten, Strandgaardsvej, Vordingborg, Danmark