Ceremoni i skoven

Ønsker du at afholde en ceremoni eller mindehøjtidelighed i skoven, kan du eller bedemanden booke et tidspunkt herunder

Ceremoni på skovbegravelsespladsen

 Afhold en smuk og mindeværdig ceremoni i skoven.

En ceremoni i skoven kan sammenlignes med en borgerlig ceremoni i et kapel, hos bedemanden eller et andet sted, inden kisten køres til krematoriet. I forbindelse med en ceremoni i skoven har familie og pårørende mulighed for i høj grad selv at præge ceremoniens forløb. Din bedemand hjælper med at arrangere forløbet.

Ønsker man at medbringe forplejning og drikkevarer, så er der også mulighed for det, når blot man sørger for at rydde op efter at ceremonien er slut. Det samme gør sig gældende, hvis man ønsker at tænde lys eller medbringe blomster til ceremonien. Lys, blomster og lignende må ikke efterlades i skoven.

En ceremoni eller mindehøjtidelighed i skoven skal koordineres og arrangeres i samarbejde med bedemanden, der står for de praktiske foranstaltninger omkring ceremonien i skoven.

Ved ceremoniens afslutning vil et udvalg af familie og pårørende typisk bære kisten til den ventende rustvogn, der herefter kører kisten bort. Herefter går der normalt 8-14 dage inden urnen er klar til at blive nedsat.

Et centralt aspekt ved en ceremoni i skoven, som mange sætter pris på, er det faktum, at man selv har frihed og råderum til at sætte rammerne om ceremonien, som man ønsker det. Måske har afdøde ytret ønsker med hensyn til hvad der skal indgå i ceremonien, og det har familien nu mulighed for at praktisere sammen med venner og pårørende. Muligheden for at vælge en lokation med træernes kroner som kulisse, og sætte et stærkt personligt præg på ceremonien, er noget, som tiltaler rigtig mange.

Det koster 1.250 kr. at afholde en ceremoni i skoven – kontakt din bedemand og bed om at vi bliver kontaktet eller kontakt Skovbegravelse Administration direkte for at høre mere.

En afskedsceremoni i skoven er enkel, personlig og naturlig.

Ceremoni i skoven ved en skovbegravelse