Historien bag Hostrup Skovbegravelsesplads og Hostrup Hovedgaard

I efteråret 2019 var Jonna og Anders Ahrenfeldt ude at vandre i deres bøgeskov på Sdr. Lemvej. Under turen kom de til at snakke om charmen ved den lille skov, og at mange ville kunne få meget mere glæde af skoven end tilfældet var. Jonna og Anders passerede også forbi gravhøjen, der ligger øverst oppe på marken med udsigt ud mod Venøbugt. Gravhøjen blev fredet i 1911, og stammer fra den ældre bronzealder (3000 – 1200 f.Kr.). 

Hostrup Hovedgaard har længe været åbnet op for offentligheden, dels via stisystemet ned mod Sdr. Lem Vig, og dels via offentlig adgang til naturlegepladsen ved Hostrup Hovedgaard samt til gangbroen over ellesumpen ved forpagterboligen.

Et par uger efter turen i skoven faldt parret tilfældigt over en artikel i avisen, som omhandlede skovbegravelsespladsen på Stensballegaard ved Horsens. Efter at have læst artiklen tænkte Jonna og Anders, at bøgeskoven på Sdr. Lemvej ville være et oplagt sted for en skovbegravelsesplads, i og med at der i skovområdet er blevet begravet mennesker i op til 5000 år – en flere årtusinder gammel tradition, som parret med en skovbegravelsesplads så muligheden for at videreføre.

Jonna og Anders Ahrenfeldt_Hostrup Skovbegravelsesplads
Jonna og Anders Ahrenfeldt.

Hostrup Skovbegravelsesplads blev godkendt af Skive Kommune i april 2020, og vedtægterne blev endeligt godkendt af Kirkeministeriet i november 2020. Efter et klargøringsarbejde af skovstykket, der skulle danne ramme om urnegravpladsen, kunne skovbegravelsespladsen åbne officielt i februar 2021.

I marts 2022 blev et kunstværk af den anerkendte kunstner Poul E. Nielsen afsløret ved indgangen til skovbegravelsespladsen. Kunstværket, der er udført i jern, illustrerer både bronzealderhøjen og skovbegravelsespladsen. Kunstværket er placeret i umiddelbar forlængelse af et andet kunstværk i jern, som også er udført af Poul E. Nielsen. Dette værk forestiller en rørdrum.

På parkeringspladsen ved indgangen til Hostrup Skovbegravelsesplads er der også opstillet et monument af tre store marksten, hvor besøgende på skovbegravelsespladsen kan lægge blomster, da man ikke må udsmykke urnegravstederne i skoven med blomster, kranse og lignende.

Hostrup Hovedgaard  

Hostrup Hovedgaard er en gammel herregård, som kan spores tilbage til 1444 hvor den indgik i uradelslægten Krabbes besiddelser, og havde allerede på dette tidlige tidspunkt rang af hovedgård. Den trefløjede hovedbygning er fra 1741, men har naturligvis gennemgået flere ombygninger igennem århundrederne. 

Jonna Ahrenfeldts forældre (Marie og Poul Bisgaard) købte i 1968 Hostrup Hovedgaard af overlæge Hammerich Damm, som var overlæge på Skive Sygehus. I årene herefter var hovedbygningen sammen med landbrugsjorden bortforpagtet. I efteråret 1996 nedbrændte den trelængede gård, der omkransede hovedbygningen, og der forestod herefter et større oprydningsarbejde. Året efter, i 1997, blev landbrugsdelen flyttet over på den anden side af vejen, og der blev opført en løsdriftsstald ved siden af forpagterboligen. 

Siden 2004 har ejerskabet af Hostrup Hovedgaard haft form af et familieejet aktieselskab, A/S Hostrup. I 2007 blev der foretaget et generationsskifte, og gården overgik til datteren, Jonna, og hendes mand, Anders Ahrenfeldt. I årene 2008 – 2010 undergik både hovedbygningen og forpagterboligen en total – men meget nænsom – renovering, og stedet blev nyindrettet med sans for stil og traditioner til afholdelse af fester og arrangementer med mulighed for overnatning. Med sin beliggenhed i landlig idyl, langt væk fra naboer og tæt på strand og skov, byder stedet på rige naturoplevelser.

Jonna og Anders har nu holdt ”fester med overnatning” i lidt over 10 år. Det er især bryllupper, runde fødselsdage og familiearrangementer, der bliver holdt på Hostrup Hovedgaard. Hovedbygningen rummer festlokaler til ca. 70 gæster, og derudover er der 22 dobbeltværelser – fordelt på hovedbygningen, det tilstødende ”Marius’ hus” og forpagterboligen. Konceptet er, at man selv står for at arrangere sin fest, og man lejer således stedet fra fredag til søndag. På den måde har man en dag til at forberede festen, en dag til at afholde festen, og en dag til at rydde op efter festen.