...

Sønderholm Skovbegravelsesplads

Et storslået stykke bøgeskov danner rammen om Sønderholm Skovbegravelsesplads. Skovstykket med de høje, flotte bøgetræer er beliggende midt i Nørreskoven i Vonsildskovene nær Kolding, og lokationen er både fredfyldt, stemningsfuld og indbydende til gode gåture og stunder for besøgende. Adgangsforholdene til skovbegravelsespladsen er gode og tilgængelige i form af stier og skovveje, der gør det nemt for besøgende at tilgå skovbegravelsespladsen.

Om Sønderholm Skovbegravelsesplads

I starten af september 2025 kom den endelige godkendelse fra Kirkeministeriet omkring etablering af en skovbegravelsesplads i Nørreskoven i Vonsildskovene i Kolding Kommune. Sønderholm Skovbegravelsesplads er dermed åben for reservationer/erhvervelser af gravsteder og urnenedsættelser.

Det udpegede skovstykke for skovbegravelsespladsen i Vonsildskovene ved Sjølundvej 24, er et fredet skovområde, der består af flotte bøgetræer.

Skoven ligger smukt ved den gamle hærvej, som tidligere blev brugt som studevej for eksport af stude til bl.a. Hamborg. Studehandel var landets største eksportartikel i midten af 1800-tallet.

Der er jf. skovloven offentlig adgang til skoven på stier og veje fra kl. 6.00 til solnedgang. I Vonsildskovene kan man færdes frit i det udpegede skovstykke, men selvfølgelig med respekt for, at det er en gravplads.

Kontakt

Adresse

Sønderholm Skovbegravelsesplads
Sjølundvej 24
6000 Kolding

Klik her for at gå til Google maps.

Parkering

Parkeringspladsen – ude ved landevejen Sjølundvej 24, men også muligt inde i skoven. 

Sjølundvej 24, Kolding, Danmark

Træer og priser

På denne side kan man se de forskellige kategorier af urnegravsteder og træer på Sønderholm Skovbegravelsesplads, samt priser for gravsteder, reservationer, forlængelser mv. Det er samme pris uanset medlemskab af den danske folkekirke.

Enkelt plads

Trægrafik-urner-skovbegravelse
Reservation 1.000 kr.*

Pris for erhvervelse af en urneplads inkl. gravning og administration: 6.900 kr.

Fredningsperiode 10 år

*Reservationsgebyret fratrækkes den til den tid gældende pris for erhvervelse/urnenedsættelse.

Dobbelt plads

Trægrafik-urner-skovbegravelse
Reservation 2.000 kr.*

Pris for erhvervelse af en dobbelt urneplads inkl. gravning og administration: 13.800 kr.

Fredningsperiode 10 år

*Reservationsgebyret fratrækkes den til den tid gældende pris for erhvervelse/urnenedsættelse.

Fler-familietræ

Trægrafik-urner-skovbegravelse
Pris for erhvervelse 20.700 kr.

De første tre urnenedsættelser er uden beregning, derefter gælder den til den tid gældende pris.

Fredningsperiode 20 år

Familietræ

Trægrafik-urner-skovbegravelse
Pris for erhvervelse 27.600 kr.

De første fire urnenedsættelser er uden beregning, derefter gælder den til den tid gældende pris.

Fredningsperiode 20 år

Forlængelser:

Reservationer af gravsteder uden nedsatte urner ved udløb pt. 250 kr. (for 10 år).
Fredningen af gravsteder med nedsatte urner, pr. yderligere 10 år:
1 urne: 2.000 kr., 2 urner: 3.000 kr., ved 3 urner eller derover: 4.000 kr.

Billeder fra Sønderholm og Sønderholm Skovbegravelsesplads

Brochurer og priser

Omtale

Sønderholm Skovbegravelse

På Sønderholm Skovbegravelsesplads er det gamle, fredede område med bøgetræer i skoven nøje udvalgt, og hvert enkelt træ er blevet markeret med et nummer, så der er mulighed for at reservere og erhverve disse træer på skovbegravelsespladsen. Ved foden af disse træer vil man dermed kunne få sin urne nedsat i skovbunden, og der er mulighed for at ligge en diskret mindeplade, hvor urnen er nedsat. De forskellige gravstedstyper man kan reservere/erhverve er enkelt urnepladser, dobbelt urnepladser eller erhvervelse af et familietræ, hvor urnerne nedsættes omkring træerne. Selve urnen placeres, efter ønske, rundt om store eller små udvalgte træer på arealet.

Sønderholms historie

Proprietærgården Sønderholm har været i familien Tingleffs ejerskab siden 1665. I dag er Ellen Tingleff 11. generation i lige linje fra Nis Tingleff, som var skolelærer fra Slesvig og som købte gården i 1665 som frigård.

Ifølge Therkel Mathiassens bog Herregaardene og Samfundet, er Sønderholm den eneste borgerlige gård i Danmark, der har været i samme slægts besiddelse siden enevældens indførelse.

Hovedbygningen er fra 1864 og fredet sammen med haven, dammen og lunden. Landbrugsjorden er i dag forpagtet ud og skovene er fredskov og drives og passes forstmæssigt bæredygtigt med træproduktion for øje.

Sønderholm er en af Kolding-egnens gamle proprietærgårde og ligger smukt placeret i Vonsild, et af de historiske “otte sogne”, som i 1864 blev en del af Danmark. Gården har været i samme slægt gennem hele 11 generationer og fortæller historien om et sted, der har været rammen om liv, arbejde og fællesskab i flere hundrede år. Stuehuset er en hvidkalket, klassisk bygning med tegltag og smukke detaljer, omgivet af en fredet have med græsplæne, dam og lund. Haven og det omkringliggende landskab skaber en særlig ro og balance, der understreger stedets historiske tyngde og naturlige skønhed.

Området omkring Sønderholm er præget af gamle gårde og et åbent kulturlandskab, hvor man fornemmer de lange landbrugstraditioner og det tætte forhold mellem mennesker og natur. Netop denne kombination af kulturhistorie og fredfyldt natur gør Sønderholm til et unikt sted – og en smuk ramme for den nye skovbegravelsesplads, hvor man kan finde hvile i harmoni med det landskab, der har formet stedet gennem generationer.

Skovbegravelsespladsen er placeret midt i Nørreskoven i Vonsildskovene nær Kolding. Det gamle bøgestykke er et fredet område, der passes som skovbegravelsesplads med høje bøgetræer.

Sønderholm er den dagligt driftsansvarlige af skovbegravelsespladsen, og står blandt andet for fremvisninger af skovgravpladsen og forberedelse af urnenedsættelser. Administrationen og kundeservice er i samarbejde med Skovbegravelse ApS.