Ledreborg Skovbegravelsesplads
Lejre Kommune traf i september 2019 en positiv beslutning om anlæggelse af en skovgravplads i Lille Knapsø Bakke skov. I sensommeren 2020 godkendte Kirkeministeriet skovbegravelsespladsen i Lille Knapsø Bakke Skoven. Ejerne af Ledreborg, John og Silvia Munro (f. Holstein-Ledreborg), er de dagligt driftsansvarlige i samarbejde med Skovbegravelse ApS, som varetager administrationen. I efteråret 2020 åbnede Ledreborg Skovbegravelsesplads officielt for reservationer/erhvervelser af gravsteder og urnenedsættelser. Ledreborg Skovbegravelsesplads ligger tæt ved Lejre og Roskilde og kun 35 minutters kørsel fra København.
Lille Knapsø Bakke Skov
Lille Knapsø Bakke Skov, som udgør ca. 4,3 ha af Ledreborg Gods’ samlede areal af jordbesiddelser på godt 1600 ha, danner ramme om Ledreborg Skovbegravelsesplads. Ved et af de nummererede og over 100 år gamle bøgetræer, har man mulighed for at få et sidste hvilested i de skønne naturomgivelser. Skovbegravelsespladsen har ligeledes udsigt til den idylliske skovsø, Knapsø, der er fast habitat for skræppende gæs, og hvor åkander pryder den stille vandoverflade. Begravelser i området ved Ledreborg Gods har foregået i mange generationer. Godsfamiliens private gravsted ligger indkapslet bag en gitterlåge nogle få hundrede meter fra skovbegravelsespladsen, og siden 1700-tallet er slægten fra Ledreborg Gods blevet begravet her. På den anden side af Lille Knapsø Bakke Skov ligger der ydermere en gammel, fredet gravhøj.
I umiddelbar nærhed af skovbegravelsespladsen finder man Herthadalen, der gemt af vejen for hverdagens stress og jag i hjertet af skoven, giver gæster mulighed for at nyde en frokost, og som samtidig tilbyder lokaler til bl.a. selskaber, bryllupper og firmaarrangementer. Her er der mulighed for at nyde klassisk landskabsidyl midt i den overvældende natur. Herthadalen er ligeledes placeret i Sjællands første nationalpark, Skjoldungernes Land, der byder på en stor mængde historiske attraktioner, som kan udforskes på egen hånd eller ved et af nationalparkens spændende arrangementer. Læs mere her: www.nationalparkskjoldungernesland.dk.
Lille Knapsø Bakke Skov er privat fredskov og desuden underlagt en landskabsfredning. Ved etablering af en skovgravplads vil naturen i området og specielt træerne blive bevaret meget længere end de ellers ville under normal skovdrift. Der er jf. skovloven offentlig adgang til skoven på stier og veje fra kl. 6.00 til solnedgang. På skovgravpladsen vil man kunne færdes frit i det udpegede skovstykke, men selvfølgelig med respekt for at det er en gravplads.
Oplev skoven
Kontakt
Adresse
Ledreborg Skovbegravelsesplads
Slangealléen 1
4320 Lejre
Parkering
Klik nedenfor og find en række nyttige oplysninger vedrørende parkering, toiletforhold og muligheder for afholdelse af mindesammenkomst på Ledreborg Skovbegravelsesplads.
JW7V+3CP Lejre, Danmark
JW7V+MF2 Lejre, Danmark
Træer og priser
På denne side kan man se de forskellige kategorier af urnegravsteder og træer på Ledreborg Skovbegravelsesplads, samt priser for gravsteder, reservationer, forlængelser mv. Det er samme pris uanset medlemskab af den danske folkekirke.
Enkelt plads
Pris for erhvervelse af en urneplads inkl. gravning og administration: 5.900 kr.
Fredningsperiode 10 år
*Reservationsgebyret fratrækkes den til den tid gældende pris for erhvervelse/urnenedsættelse.
Dobbelt plads
Pris for erhvervelse af en dobbelt urneplads inkl. gravning og administration: 11.800 kr.
Fredningsperiode 10 år
*Reservationsgebyret fratrækkes den til den tid gældende pris for erhvervelse/urnenedsættelse.
Fler-familietræ
De første tre urnenedsættelser er uden beregning, derefter gælder den til den tid gældende pris.
Fredningsperiode 20 år
Familietræ
De første fire urnenedsættelser er uden beregning, derefter gælder den til den tid gældende pris.
Fredningsperiode 20 år
Forlængelser:
Reservationer af gravsteder uden nedsatte urner ved udløb pt. 250 kr. (for 10 år).
Fredningen af gravsteder med nedsatte urner, pr. yderligere 10 år:
1 urne: 2.000 kr., 2 urner: 3.000 kr., ved 3 urner eller derover: 4.000 kr.
Brochurer og priser
Omtale
Det er en dejlig tanke at blive forenet med et træ. Der er virkelig meget symbolik i det, og så ligger man der til evig tid, på en kirkegård bliver gravstedet formentlig på et eller andet tidspunkt nedlagt.
dette er omtale 2 tekst
Dette er omtale 3 tekst
Ledreborg Slot
Fra rokokoperioden er Ledreborg et af de mest imponerende danske anlæg, og på samme tid indeholder de storslåede bygninger måske det mest velbevarede interiør overhovedet fra rokokotiden på dansk grund.
Når vi taler slotte, godser og herregårde, er Ledreborg Gods rent faktisk af nyere oprindelse. Herregården blev oprettet under navnet Lejregaard i 1685, og i 1740 blev herregården købt af greve Johan Ludvig Holstein. Det var denne adelige Ludvig Holstein, der omdefinerede herregården Lejregaard til grevskabet Ledreborg i løbet af få år. Johan Ludvig Holstein var af tysk adelsslægt, og en af Kong Christian d. VI’s mest fortrolige ministre. Siden dette tidspunkt har Ledreborg Gods været ejet af Ludvig Holsteins slægt og efterkommere. Slægten Holstein-Ledreborg har ligeledes eget gravsted på Ledreborg i en nedlagt gravhøj omkranset af lindetræer, hvor Ledreborg Allé slutter.
Slægten Holstein-Ledreborg, har gennem 8 generationer haft eget gravsted i en nedlagt gravhøj omkranset af lindetræer, hvor Ledreborg Allé slutter.
Siden 1990 har Ledreborg Gods været ejet af Silvia Munro (f. Holstein-Ledreborg) og hendes mand, John Munro.
Det glæder familien Munro at kunne tilbyde muligheden for et sidste hvilested til dem som elsker naturen, i naturen.
Urnegravpladserne skal ikke vedligeholdes af de efterladte, og de må ikke udsmykkes, men der må lægges en mindeplade.