Valdemarskilde Skovbegravelsesplads
Valdemarskilde Skovbegravelsesplads blev godkendt i foråret 2023. Begravelsespladsen er beliggende lige uden for Slagelse i hjertet af Vestsjælland mellem Sorø, Korsør, Skælskør og Høng. Det er også hurtigt at komme hertil ad motorvejen fra København og Fyn.
Skovbegravelsespladsen ligger meget tæt på Slagelse Lystskov og Skovfogedstedet på Parcelgårdsvej, og ikke langt fra Klarsøen. På skovbegravelsespladsen står mange flere hundrede år gamle egetræer, men de fleste af de i alt ca. 200 træer er mere end 150 år gamle bøgetræer. I det udpegede område ligger et ikonisk gammelt vildtfoderhus, som stammer fra tiden med dyrehave. Foderhuset kan danne rammen om forskellige former for mindehøjtideligheder.
Skovbegravelsespladsen i Slagelse Skovene
Skovbegravelsespladsen ligger i en mosaik af gamle skovejendomme som tidligere har tilhørt de omkringliggende herregårde og godser, og som alle oprindelig var en del af Antvorskov Kloster – senere Rytterdistrikt. Skovejendommene var adskilt af jorddiger, og flere af disse afgrænser i dag området med skovbegravelsesplads. En hulvej fra middelalderen, omkranset af gamle ege, bugter sig igennem området.
Skovene ligger i et smukt kuperet landskab formet af isen under den seneste istid med mange bakker, søer og moser. Flere af søerne er blevet brugt til tørvegravning, andre er kunstigt anlagt, f.eks. Studentersøen.
Skovene er nu en del af Valdemarskilde Skovdistrikt, der ejes af familien Neergaard.
Alle kan opholde sig på skovbegravelsespladsen og mindes de afdøde. Der er offentlig adgang til skoven på vejene til fods og på cykel fra kl. 6.00 til solnedgang. I dette tidsrum kan alle opholde sig og færdes frit på skovbegravelsespladsen med respekt for, at det er en gravplads, og at der kan være andre besøgende.
Skovbegravelsespladsen er etableret i et samarbejde mellem Valdemarskilde Gods, Slagelse Kommune og Skovbegravelse Administration. Den daglige drift af skovbegravelsespladsen varetages af Valdemarskilde Gods.
Oplev skoven
Kontakt
Adresse
Valdemarskilde Skovbegravelsesplads
Parcelgårdsvej 26
4200 Slagelse
Parkering
Der er mulighed for parkering på Parcelgårdsvej lige overfor det sted, hvor Skovvejen rammer Parcelgårdsvej tæt ved Parcelgårdvej 7, 4200 Slagelse, og hvor der går en grusvej ind i skoven. Vi opfordrer til at man herfra tager sig en gåtur og nyder skoven. Man kan også køre i sin bil de ca. 700 m ind i skoven. Der vil være skiltning fra Parcelgårdsvej 7. Man skal påregne ca. 10- 15 min gang eller 2 min. i bil.
9CV5+VP6 Slagelse, Danmark
99WX+QGV Slagelse, Danmark
Træer og priser
På denne side kan man se de forskellige kategorier af urnegravsteder og træer på Valdemarskilde Skovbegravelsesplads, samt priser for gravsteder, reservationer, forlængelser mv. Det er samme pris uanset medlemskab af den danske folkekirke. Print eller download prisblad her.
Enkelt plads
Pris for erhvervelse af en urneplads inkl. gravning og administration: 5.900 kr.
Fredningsperiode 10 år
*Reservationsgebyret fratrækkes den til den tid gældende pris for erhvervelse/urnenedsættelse.
Dobbelt plads
Pris for erhvervelse af en dobbelt urneplads inkl. gravning og administration: 11.800 kr.
Fredningsperiode 10 år
*Reservationsgebyret fratrækkes den til den tid gældende pris for erhvervelse/urnenedsættelse.
Fler-familietræ
De første tre urnenedsættelser er uden beregning, derefter gælder den til den tid gældende pris.
Fredningsperiode 20 år
Familietræ
De første fire urnenedsættelser er uden beregning, derefter gælder den til den tid gældende pris.
Fredningsperiode 20 år
Forlængelser:
Reservationer af gravsteder uden nedsatte urner ved udløb pt. 250 kr. (for 10 år).
Fredningen af gravsteder med nedsatte urner, pr. yderligere 10 år:
1 urne: 2.000 kr., 2 urner: 3.000 kr., ved 3 urner eller derover: 4.000 kr.
Billeder fra Valdemarskilde Skovbegravelsesplads, skoven og området
Herunder kan du se video og billeder fra Slagelse Lystskov, området omkring Valdemarskilde Skovbegravelsesplads og selve skovbegravelsespladsen. Klik på billedet for at se det i stor version. Vil du se flere udover dem der er her på siden, så kan vi anbefale at se dem på vores facebook side eller andre af vores sociale medier.
Brochurer og priser
Omtale
Det er en dejlig tanke at blive forenet med et træ. Der er virkelig meget symbolik i det, og så ligger man der til evig tid, på en kirkegård bliver gravstedet formentlig på et eller andet tidspunkt nedlagt.
dette er omtale 2 tekst
Dette er omtale 3 tekst