Der er få ting her i livet, som vi mennesker kan være sikre på. Vi kender ikke dagen i morgen, men alligevel bruger de fleste af os lang tid på at planlægge vores liv, selvom vi ikke kan være sikre på, at tingene bliver, som vi ønsker og planlægger det.
Én ting kan vi dog være sikre på, nemlig at livet ikke varer evigt, og at livet afsluttes ved døden. Ved døden mister vi kontrollen med det praktiske, som overlades i hænderne på de efterladte, som står med de praktiske forberedelser i forbindelse med begravelse/bisættelse og alle de andre gøremål, som opstår i forbindelse med et dødsfald. Om du vil begraves eller kremeres, om ceremonien skal foregå i kirken, andre steder eller helt udelades, hvilket tøj du gerne vil være iført på din sidste rejse og øvrige ønsker til rammerne for din afsked med denne verden, kan du gøre gældende ved at oprette “Min sidste vilje”. “Min sidste vilje” handler dog ikke om fordelingen af din arv, når du er gået bort. Til dette formål skal du oprette et testamente.
Et testamente oprettes altid skriftligt, og med et testamente bestemmer du, hvad der skal ske med dine ejendele og værdier, når du er gået bort. Testamentet finder anvendelse, hvis du ønsker en anden fordeling af din arv, end den fordeling som den danske arvelov foreskriver. Testamentet åbnes oftest efter begravelsen, når dine arvinger mødes i skifteretten, hvor dine ejendele og værdier bliver fordelt efter dine ønsker. Du kan oprette testamente, som du selv opbevarer eller sørger for, at det automatisk tilsendes til skifteretten efter din død. Det sker via Centralregisteret for Testamenter, mere om det nedenfor.
|
Hvem arver ifølge arveloven? Hvis der ved dødsfaldet ikke findes et testamente, fordeles dine ejendele efter de forskrifter, der findes i den danske arvelov. I arveloven inddeles eventuelle arvinger i tre grupper, kaldet arveklasser, og arveklassen bestemmer fordelingen af dine ejendele. Her får du en kort opsummering og indføring i de forskellige arveklasser. Første arveklasse: Første arveklasse består af ægtefælle og dine såkaldte livsarvinger. Livsarvingerne er dine børn samt deres børn osv. Arven fordeles ligeligt mellem ægtefælle og livsarvinger. Hvis man ikke efterlader en ægtefælle, fordeles arven mellem eventuelle livsarvinger, og hvis man ikke har børn, tilfalder arven en eventuel ægtefælle. Hvis man hverken efterlader ægtefælle eller livsarvinger, fordeles arven til arvingerne i anden arveklasse. Anden arveklasse: Anden arveklasse består af overlevende forældre til afdøde. Hvis dine forældre ikke længere er i live, fordeles arven mellem deres børn, hvilket vil sige dine søskende. Tredje arveklasse: Hvis dine bedsteforældre er i live, så står de forrest i arveklasse 3. Hvis dine bedsteforældre er gået bort, fordeles arven mellem deres børn. Det vil sige, at arven fordeles mellem dine onkler og tanter. |
Opret testamente – få dine sidste ønsker opfyldt
Med “Min sidste vilje” kan du være med til at bestemme rammerne for din sidste rejse og få dine ønsker opfyldt i forbindelse med dit dødsfald. Mange mennesker ønsker at være på forkant, så vores død passer til de værdier, som vi levede vores liv efter. På samme måde, som mange ønsker at være med til at sætte rammerne for deres sidste rejse, vil mange også gerne bestemme, hvad der skal ske med deres ejendele og andre værdier, når de ikke er her længere.
Det er arveloven, der bestemmer, hvem der skal arve efter dig, og hvordan arven skal fordeles. Arveloven fordeler arven efter arveklasser. Første arveklasse består af eventuel ægtefælle og livsarvinger, der inkluderer børn, børnebørn osv. Anden arveklasse er forældre og forældres livsarvinger, hvilket vil sige søskende, nevøer, niecer og deres børn. Tredje arveklasse består af bedsteforældre og deres børn, hvilket vil sige dine onkler og tanter. Hvis dine ønsker adskiller sig fra arvelovens forskrifter, bør du oprette et testamente.
Eksempler på, hvornår det er en god idé at oprette testamente:
- Ikke gift, men ønsker at sikre samlever
- Har børn fra tidligere forhold
- Ønsker at bestemte personer eller foreninger skal arve et beløb
- Ønsker en anden fordeling end den, der følger af arveloven
Der findes forskellige former for testamente, og de fleste jurister vil anbefale, at du opretter et notartestamente. Her bestiller du, når du har skrevet dit testamente, tid ved notaren i din lokale skifteret. Du skriver under på testamentet foran notaren, som samtidig er vidne på, at du er i en tilstand, hvor du forstår konsekvenserne af det oprettede testamente. Herefter gemmes dit testamente i Centralregisteret for Testamenter, hvorfra det automatisk vil blive sendt til skifteretten, når du er gået bort.
|
Fakta om de forskellige typer testamente Der findes forskellige måder at udarbejde og opbevare et testamente på. Her får du en indføring i de tre mest anvendte former for testamenter. Notartestamente: De fleste jurister vil anbefale, at du opretter et notartestamente. Her skriver du selv testamentet, og når du er tilfreds, bestiller du tid i din lokale skifteret. Her skriver du under på testamentet foran notaren, der er ansat ved skifteretten. Herefter opbevares det underskrevne og gyldige testamente i Centralregisteret for Testamenter. Herfra vil det automatisk blive sendt til skifteretten, når du er gået bort. Vidnetestamente: Det er vigtigt, at du er ved dine fulde fem, når du underskriver testamentet. I skifteretten er notaren vidne på dette, men man kan også oprette testamente uden notar og advokat. Når man opretter et vidnetestamente, skal man bruge to uafhængige vidner. Det kan være naboer eller andre, der ikke har nogen former for interesse i testamentet. Vidnerne skriver under på, at de har bevidnet, at du ved underskrift på testamentet er ved din fornufts fulde brug. Du skal selv sørge for at oprette testamentet et sikkert sted, hvor dine efterladte kan finde det i tide til fordelingen af din arv. Nødtestamente: Hvis du befinder dig i en akut og kritisk nødsituation, hvor du hverken har mulighed for at kontakte advokat eller fremskaffe uafhængige vidner, kan et nødtestamente komme på tale. Loven giver stor fleksibilitet i udformningen af nødtestamente. Det kan eksempelvis skrives på papir, på sms eller i en e-mail. Et nødtestamente har en gyldighed på op til tre måneder, hvorefter det ville skulle bekræftes i form af et mere udførligt notar- eller vidnetestamente. |
Få styr på arv og testamente i tide
Hvis du ikke aktivt tager stilling og opretter et testamente, vil dine ejendele og værdier blive fordelt efter arvelovens forskrifter. Der er dog sjældent sammenfald mellem dine ønsker og arvelovens forskrifter, og i de fleste tilfælde bør der derfor oprettes et testamente.
Det er ikke et krav, at du får juridisk hjælp til testamente, men det kan være en god idé, da juristen sørger for, at der er styr på alle detaljer. Mangelfulde testamenter kan ofte være kimen til konflikt og splittelse i familien efter et dødsfald, og det kan man undgå med et klart testamente, som tydeligt gør dine ønsker klare med hensyn til fordelingen af din arv.
Det behøver ikke at være besværligt at få udfærdiget et testamente hos en jurist. Når du kontakter en jurist, bliver du typisk hjulpet hurtigt videre i form af uforpligtende samtaler, der har til formål, at afdække din familie- og arveretlige situation.
Hvis du er tilfreds med juristens rådgivning, og vælger at acceptere tilbuddet om udfærdigelse af testamente, vil du modtage testamentet til gennemlæsning, når det er udarbejdet. Når du er tilfreds med det udarbejdede testamente, anbefaler de fleste jurister, at testamentet bliver noteret ved en notar i din lokale skifteret. De fleste jurister vil også hjælpe dig med dette.
|
Med særeje kan du få yderligere kontrol over din arv Når du opretter testamente, kan du med særeje sørge for, at din arv udelukkende går til dine børn og bliver hos dine børn. Uden testamente og særeje vil dine svigerbørn også stå som arvinger ifølge arveloven. Dette kan undgås ved at etablere særeje. I dag ender mange ægteskaber desværre i skilsmisse, og det er derfor en risiko, der er værd at tænke over i forhold til fordelingen af dine ejendele, du giver videre i live eller ved døden. Ligesom ved dødsfald deles boet også ved skilsmisser. Mange bryder sig ikke om, at halvdelen af en eventuel arv tildeles svigerbørnene. Hvis det er tilfældet for dig, bør du oprette et testamente, hvorunder din arv gives som særeje. Tidligere blev der ofte anvendt skilsmissesæreje, men et skilsmissesæreje sikrer eksempelvis ikke dit ønske om særeje af din arv/gaver ved dit barns død. Hvis du gerne vil sikre dit barn og din arv yderligere kan der oprettes fuldstændigt særeje. Her vil arven efter dig være i særeje i tilfælde af separation, skilsmisse og når dit barn afgår ved døden. Der kan også oprettes kombinationssæreje, hvis en anden og mere specifik fordeling af arv ønskes. Det kan f.eks. være ønske om beskyttelse af arven for mere end en generation. Der er altså flere former for særejer, som en advokat bør rådgive omkring. En advokat kan også rådgive om det er bedst at sidde i uskiftet bo eller skifte boet og om muligheden for at spare arveafgift ved at give en lille andel af arven til velgørende formål. |
Professionel rådgivning om testamente
Kontakte en jurist med speciale i familieret, som typisk vil tilbyde en uforpligtende samtale, hvor du kan blive klogere på dine muligheder.
Hvis du ikke ønsker at kontakte en jurist, kan du tilmelde dig en af vores temaaftener hos Skovbegravelse.dk. Vi holder temaaftener, hvor forskellige emner er på dagsordenen, og et tilbagevendende emne er Min sidste vilje, arv og testamente. Til temaaftenerne får vi besøg af advokater og bedemænd, som fremlægger, hvordan man bedst muligt kommer i gang med at udarbejde Min sidste vilje og testamente, så der er styr på detaljerne, når man ikke er her længere.
Der er ofte mange spørgsmål i forbindelse med døden og alle de praktiske gøremål, som opstår i forbindelse med et dødsfald. Hvordan sikrer jeg, at min arv fordeles som jeg ønsker det, hvad sker der med mine kæledyr? Hvad med mine profiler på sociale medier? Til vores temaaftener får du afklaring på hvilke forhold der håndteres i et testamente og hvilke forhold der bedst nedfældes i Min sidste vilje, og der er god mulighed for at stille spørgsmål både under paneldiskussionen og efterfølgende.
Alle er velkomne til vores arrangementer, og du kan finde listen over kommende temaaftener her.
|
Kontrol og tryghed med fremtidsfuldmagt En fuldmagt betyder, at du giver en anden person tilladelse til at handle i dit sted. Mange af os kender det fra hverdagssituationer, hvor det eksempelvis er belejligt at få en anden til at hente vores pakke på posthuset. En fremtidsfuldmagt fungerer på nogenlunde samme måde, men træder kun i kraft, hvis du ender i en situation, hvor du mister evnen til at tage dig af dine personlige og økonomiske forhold. Selvom du ikke længere er i stand til at varetage dine økonomiske og personlige forhold, har de fleste af os forpligtelser. Det kan have alvorlige konsekvenser at tilsidesætte disse forpligtelser. Derfor er det klogt at forberede sig, og det kan man eksempelvis gøre ved at oprette en fremtidsfuldmagt. Fuldmagten sættes i kraft i fremtiden, hvis du grundet sygdom, ulykke eller andre omstændigheder ikke længere har evnen til at tage dig af dine personlige og økonomiske forhold. Alle, der er fyldt 18 år, kan oprette en fremtidsfuldmagt. Du vælger selv den eller de personer, som du ønsker, skal varetage dine interesser, hvis du ikke længere selv er i stand til det. Dine såkaldte fremtidsfuldmægtige. Hvis man i forbindelse med oprettelse af testamente også ønsker en etablering af en fremtidsfuldmagt, er det nemt at lade advokaten håndtere det. Alternativt er der hjælp at hente på Borger.dk, her kan du også oprette en fuldmagt. |
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er et testamente?
Et testamente er et juridisk bindende dokument, som indeholder en persons ønsker i forbindelse med fordelingen af ejendele og værdier efter, at man er afgået ved døden. Testamentet åbnes først, når man er gået bort, og ens arv skal fordeles. Hvis man ikke efterlader et testamente, fordeles ens ejendele efter arvelovens forskrifter.
Hvordan opretter man et testamente?
Det behøver ikke være svært at oprette et testamente. Mange vælger at kontakte en jurist, som er specialiseret i familieret herunder arveloven: Juristen eller advokaten vil spørge ind til ens konkrete forhold og ønsker, og dermed sikres at juraen i testamentet reflekterer ens ønsker. Der er ikke krav om juridisk hjælp ved oprettelse af testamente, men det kan være en god idé, da juristen sørger for, at der er styr på alle detaljer.
Hvor finder jeg rådgivning om arv og testamente?
Kontakt en advokat specialiseret i familieret, de fleste tilbyder en indledningsvis samtale uden beregning for at klarlægge behovet og omfanget af et eventuelt testamente. Hos Skovbegravelse.dk afholder vi jævnligt temaaftener, som omhandler “min sidste vilje og testamente”. Disse temaaftener giver en introduktion til testamenter og min sidste vilje, og du kan stille spørgsmål til fagpersonerne. Kontakt os gerne med spørgsmål.