FAQ

Hvad kendetegner en skovbegravelsesplads? Hvilke type begravelser er mulige? Få svar på en lang række ofte stillede spørgsmål nedenfor.

Indholdsfortegnelse

Et urnegravsted kan være markeret med en neutral mindeplade lagt fladt på jorden. Der plantes ikke, og der sættes ikke blomster i potter eller vaser, og der placeres heller ikke lys. Dette alt sammen i henhold til skovloven, for at sikre at gravpladsen fremstår som en naturlig del af skoven.

Der er ingen faste regler for, hvordan en urnenedsættelse foregår. Man har mulighed for at sætte sit eget personlige præg på det, eller man kan overlade det til familien eller en bedemand, at beslutte hvordan det skal foregå.

Skovloven og vedtægterne på skovgravpladsen skal selvfølgelig overholdes.

Der må synges, bedes, læses højt, holdes taler og der kan spilles musik, så længe det ikke er elektronisk.

Bedemanden kan deltage, hvis det ønskes og familien bestemmer selv hvem der skal nedsætte urnen i jorden. Familien beslutter også om skovfogeden eller familien selv dækker graven.

Der er ikke noget, der forhindrer en præst i at deltage, hvis familien ønsker det og præsten er indforstået med det, da det ikke er på indviet jord.

Hvis det ønskes af familien vil skovfogeden modtage deltagerne til urnenedsættelsen ved skovbegravelsespladsen og føre deltagerne til det forberedte urnegravsted ved det udvalgte træ.

Familien bestemmer om det skal være skovfogeden som nedsænker urnen eller bedemanden eller familien selv. Det gælder også tildækningen af urnen med skovmuld.

Familien bestemmer også, om skovfogeden skal blive ved graven sammen med deltagerne.

Skovfogeden sørger altid efterfølgende for, at urnegravstedet fremstår pænt og naturligt.

Dette aftales alt sammen på forhånd.

Såfremt der foreligger en forhåndsreservation, er det vigtigt, at bedemanden bliver gjort opmærksom på dette.

Såfremt der ikke foreligger en forhåndsreservation, kontaktes den ønskede skovbegravelsesplads og der udvælges en urneplads ved et træ eller et familietræ. Der udfyldes et gravstedsbrev som fungerer som ”skøde” for ejerskab af gravstedet.

Læs her mere om vores samarbejde med den lokale bedemand i Horsens.

Det udsmykkes ikke, så der lægges hverken blomster, kranse eller gravsten, som man kender det fra en kirkegård, men i stedet sørger skovfogeden for, at urnegravstedet er forberedt og fremstår pænt og naturligt.

Tag kontakt til skovbegravelsespladsen eller Skovbegravelse Administration, og vi hjælper med at finde reservationen i vores registreringssystem, og vi står også til rådighed for udpegning af urnegravstedet.

Nej, alle urner kan blive nedsat på en skovbegravelsesplads uafhængig af afdødes bopæl. Læs mere her om flytning af urne.

Nej, loven tillader kun urnenedsættelser.

Nej, dyr er ikke tilladt.

Ønsket om en skovbegravelse formidles til bedemanden og bedemanden registrerer ønsket vedr. kremering og begravelsessted elektronisk: Hent anmodning.

På Borger.dk kan der bl.a. hentes en fuldmagt til bedemanden til anmeldelse af ønsket om begravelse/ligbrænding til begravelsesmyndigheden.

Herefter sendes "Afgørelse vedr. begravelse og ligbrænding" fra begravelsesmyndigheden (afdødes kirkesogn) til den valgte skovgravplads via digital dødsanmeldelse.

Skovgravpladsens administration modtager betaling for urnegraven og forbereder et gravstedsbrev og sender det til familien.

Skovgravpladsen skal modtage brændingsattesten fra krematoriet inden urnenedsættelsen i skoven.

Der går 8-14 dage efter bisættelsen (kremeringen) til at urnen er klar på krematoriet og urnenedsættelsen kan finde sted på skovbegravelsespladsen. Normalt afhenter bedemanden urnen og leverer den til skovbegravelsespladsen. De pårørende har også selv mulighed for at afhente urnen på krematoriet, hvis dette ønskes.

Bedemanden kan deltage i urnenedsættelsen, hvis familien ønsker det, og familien bestemmer selv hvem der skal nedsætte urnen. Familien tager også selv stilling til om skovfogeden eller familien selv dækker graven.

Der er også mulighed for, at der kan deltage en præst i urnenedsættelsesceremonien, så længe præsten er indforstået med omstændighederne i og med at en skovbegravelsesplads ikke er etableret på indviet jord.

Urnen med afdødes aske opbevares som udgangspunkt på krematoriet indtil urnenedsættelsen skal finde sted. Den kan også stå midlertidigt hos bedemanden eller hos skovbegravelsespladsen.

Ofte stillede spørgsmål

Generelle spørgsmål

Det ser man ikke tydeligt. En skovbegravelsesplads fremstår som en naturlig del af skoven

På skovbegravelsespladsen er det naturen, som står for vedligeholdelse og udsmykning af gravstederne i form af den naturlige flora og årstidernes præg på skovbunden med lys, farver og vækst. Det er de fleste steder tilladt at lægge en neutral mindeplade ovenpå urnegraven med initialer eller navn og dato efter ønske. Læs mere om mindeplader her Bestil mindeplade - Mindeplader der falder i ét med naturen (skovbegravelse.dk)

Det kan den være, men det er også tilladt at lægge en mindesten, og på familietræerne kan familienavnet påføres efter ønske.

Der føres en protokol over den præcise placering af urnerne ved de udvalgte træer. Det betyder, at familie og venner til enhver tid vil kunne få oplyst, hvor en urne er placeret.

Der er åbent fra 06.00 til solnedgang året rundt i henhold til skovloven.

Ja, det er tilladt at have hund med i skoven og på skovbegravelsespladsen, den skal blot være i snor.

Skovbegravelsespladserne består typisk af traditionel flot dansk løvskov primært med bøg, ahorn og eg.

Der er kun mulighed for urnebegravelser. Der skal være et kapel, for at der kan sættes kister i jorden og det er der ikke i forbindelse med skovbegravelsespladserne.

Reservation & forhåndserhvervelse

Der kan reserveres eller forhåndserhverves en urneplads ved et træ, dermed sikrer man sig, at man kommer til at ligge, hvor man ønsker det og samtidig gøre det nemmere for de efterladte. Der udstedes et gravstedsbrev, som skøde på at en eller flere urnepladser er reserveret eller fuldt betalt. Gravstedsbrevet kan vedlægges ens sidste vilje samt testamente eller opbevares et andet sikkert sted.

Ja, såfremt der endnu ikke er nedsat en urne ved træet, kan man ændre reservationen og vi omregistrerer pladsen. Ved ændringer forbeholder vi os retten til at afregne et gebyr, der modsvarer omkostningen.

Der findes udelukkende urnegravsteder – der er mulighed for at købe enkelte urnepladser eller et familietræ. Se mere under træer og priser.

Det er skovejer, som den driftsansvarlige. Retten til gravstedet er sikret i form af tinglysning på skovejendommen.

Det gør Skovbegravelse (Administration) ApS på vegne af skovejer.

Reserverede og forhåndserhvervede gravsteder (ikke anvendt) kan forlænges ved udløb mod betaling af et administrationsgebyr. Gravsteder med nedsatte urner kan forlænges for 10 eller flere år ad gangen mod betaling af den til en hver tid gældende sats for forlængelse af gravsteder, betinget af urnebegravelsespladsens fortsatte eksistens i minimum 10 år frem.

Efter bestilling gælder en fortrydelsesret på 14 dage. Efter udløb af fortrydelsesfristen refunderes betalinger for reserverede og forhåndserhvervede gravsteder ikke. I tilfælde af stormfald, skovbrand, sygdom i træerne eller andre naturkatastrofer eller tilfælde af force majeure i øvrigt vil der ske genplantning af nye træer, og der sker ingen refundering. Såfremt der er kapacitet og mulighed, vil reserverede og forhåndserhvervede gravsteder uden nedsatte urner, i disse tilfælde kunne flyttes til et andet træ internt på urnebegravelsespladsen uden beregning. I tilfælde af ekstraordinære omstændigheder, hvor der undtagelsesvist sker refundering, er det maksimalt det betalte beløb fratrukket administration og andre rimelige omkostninger, der refunderes.

Herudover kan gravsteder mod betaling af et administrationsgebyr flyttes internt til et andet træ eller til en anden urnebegravelsesplads, der også er administreret af Skovbegravelse Administration ApS. En flytning til et andet gravsted vil være betinget af ledige gravsteder samt den fortsatte eksistens i minimum 10 år frem for den/de involverede urnebegravelsesplads(er).

Priser

Ønsker man at reservere en urneplads betaler man et reservationsgebyr, som modregnes ved fuld erhvervelse af urnepladsen i fremtiden, senest når en urne nedsættes  - se mere herom under træer og priser.

Prisen for en urneplads og urnenedsættelse på en skovbegravelsesplads, er fastsat af kommunen og evalueres en gang årligt. Prisen er inklusiv administration af gravprotokol, registrering og forberedelse og gennemførelse af urnenedsættelsen.

Der er ingen løbende vedligehold eller pasningsudgifter.

Når man har fundet sit træ, formidles det til skovejer eller direkte til Skovbegravelse Administration. Dette kan gøres på hjemmesiden eller ved direkte kontakt på telefon eller mail.
Med bestilling på hjemmesiden er det muligt at se ledige urnegravsteder og finde anførte trænumre.
Kontakt Skovbegravelse Administration på telefon på 42 90 90 62 eller via mail til info@skovbegravelse.dk for direkte bestilling.

Urnenedsættelse

Det er muligt at flytte urner fra en gravplads til en anden - fx fra en kirkegård til en skovbegravelsesplads. Læs mere om reglerne herfor

Ansvar

Kommunen er øverste ansvarlige for skovbegravelsespladsen. Kommunen kan udlicitere den daglige drift og vedligehold af skovbegravelsespladsen til skovejeren.

Administration i forbindelse med henvendelser, spørgsmål og fremvisning af skovbegravelsespladsen, udvælgelse af urnesteder og træer varetages af skovejeren og Skovbegravelse ApS.

I vedtægterne og i driftsaftalen med kommunen er det bestemt, at uanset hvem der ejer skovbegravelsespladsen er området fredet i 10 år fra sidste urnenedsættelse. Skovbegravelsespladsen er desuden tinglyst og kan således ikke blive nedlagt i fredningsperioden.

Skovbegravelsespladsen er en del af naturen. Træer kan gå ud pga. af sygdom eller vælte i en storm eller ved lynnedslag.

Såfremt der ikke er foretaget en urnenedsættelse ved dit træ, hjælper vi om muligt med at udvælge et nyt træ og omregistrerer omkostningsfrit.

Såfremt der er nedsat en urne ved et træ, der er gået ud eller væltet i en storm, så kan man, hvis det er muligt, vælge et træ i umiddelbar nærhed til det oprindelige eller der kan plantes et nyt.

Det udføres alene forstmæssigt nødvendigt skovarbejde og eventuelle opgaver af sikkerhedsmæssige hensyn

Kommunen kan ophæve aftalen, såfremt der er tale om misligholdelse af driftsaftalen mellem skovejer og kommunen. Skulle det hypotetiske ske, at skovbegravelsespladsen skulle blive lukket for yderligere urnenedsættelser, eksempelvis hvis skovejer skulle opsige aftalen, gælder fredningen af skovbegravelsespladsen i mindst 10 år fra seneste urnenedsættelse. Ydermere, da det er fredskov, vil der altid være skov og der vil være offentlig adgang. Er der lavet aftale om længere løbetider end 10 år på nedsatte urner, vil skovbegravelsespladsen blive opretholdt i den aftalte periode af skovejer.

For bedemanden

Kirkegårds nr. og navn

2273 – Horsens Kommunes urnebegravelsesplads (Stensballegaard Skovbegravelsesplads)

2278 – Næstved Kommunes urnebegravelsesplads (Saltø Skovbegravelsesplads)

2279 – Mariagerfjord Kommunes urnebegravelsesplads (Havnø Skovbegravelsesplads)

2280 – Vordingborg Kommunes urnebegravelsesplads (Petersgaard Skovbegravelsesplads)

2281 – Lejre Kommunes urnebegravelsesplads (Ledreborg Skovbegravelsesplads)

2282 – Bornholms Regionskommunes urnebegravelsesplads (Paradisbakkerne Skovbegravelsesplads)

2283 – Favrskov Kommunes urnebegravelsesplads (Clausholm Skovbegravelsesplads)

2284 – Skive Kommunes urnebegravelsesplads (Hostrup Skovbegravelsesplads)

2286 – Kalundborg Kommunes Urnebegravelsesplads (Kattrup Skovbegravelsesplads)

2288 – Nordfyns Kommunes urnebegravelsesplads (Margård Skovbegravelsesplads)

2290 – Jammerbugt Kommunes urnebegravelsesplads (Øland Skovbegravelsesplads)

2291 – Svendborg Kommunes urnebegravelsesplads (Vejstrupgaard Skovbegravelsesplads)

2292 – Rebild Kommunes Urnebegravelsesplads (Hjedsbæk Skovbegravelsesplads)

2293 – Frederikssund Kommunes urnebegravelsesplads (Selsø Skovbegravelsesplads)

2296 – Odder Kommunes urnebegravelsesplads (Rathlousdal Skovbegravelsesplads)

2297 – Norddjurs Kommunes urnebegravelsesplads (Meilgaard Skovbegravelsesplads)

2298 – Slagelse Kommunes urnebegravelsesplads (Valdemarskilde Skovbegravelsesplads)

2301 – Viborg Kommunes urnebegravelsesplads (Kallestrupgaard Skovbegravelsesplads)

2302 – Helsingør Kommunes urnebegravelsesplads (Esromgaard Skovbegravelsesplads)

2303 – Silkeborg Kommunes urnebegravelsesplads (Ny Dalsgaard Skovbegravelsesplads)

Der er et udvalg af brochurer og roll-ups mv.

Læs mere her: For bedemænd

Andet

Hvilket tøj tager man på til en begravelse eller en bisættelse? Det er et spørgsmål, der ofte bliver stillet. Det føles svært, at vælge det helt rette sæt tøj. Traditionelt set vælges sort eller mørkt tøj og noget mere formelt end dagligdagspålædningen. Til en urnenedsættelse på en skovbegravelsesplads, kan med fordel være lidt mere fokuseret på, at det også er praktisk - vi er i naturen og skovbunden kan nemt være lidt fugtig eller våd afhængig af tidspunktet på dagen og året. Vi anbefaler som minimum, at kombinere et pænere sæt tøj med praktisk fodtøj - læs mere her.

Det kan være meget forskelligt, hvad en begravelse eller en bisættelse i sidste ende koster. Prisen for en begravelse varierer typisk afhængig af gravsted, kiste- og urnevalg, blomster og mindesammenkomst. Bedemanden kan hjælpe med at klarlægge de forventede omkostninger. Men prisen for en helt almindelige begravelse er typisk mellem 20-25.000 kr. Læs meget mere her.